MDMA

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

MDMA
Generelt
Systematisk navn	(RS)-1-(benzo[d][1,3]dioxol-5-yl)- N-methylpropan-2-amine
Andre navne	Metylendioxymetamfetamin
Forkortelser	MDMA
Molekylformel	C11H15NO2
Molmasse	193.25 g/mol (fri base) 229,70 g/mol (hydroklorid)
Fremtræden	Hvidt fast stof (hydroklorid)
CAS nummer	[42542-10-9; 66142-89-0; 69610-10-2; 81262-70-6]
Egenskaber
Opløselighed i Vand	Letopløseligt (hydroklorid)
Smeltepunkt	148 - 153 °C (hydroklorid)
Farmakologi
Biohalveringstid	4 timer (S-form) 14 timer (R-form)
Udskillelse	Nyrerne
Administrationsmåde	Oral og insuffleret
Sikkerhed
R-sætninger	R26/27/28
S-sætninger	S22, S36/37/39, S45
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin (MDMA), også kendt som ecstasy, molly på engelsk og emma på dansk, er et psykoaktivt stof, der primært bruges til rekreative formål.^[1] De ønskede virkninger omfatter ændrede sansninger, øget energi, empati, såvel som nydelse.^[1][2] Når det indtages oralt, begynder virkningerne efter 30 til 45 minutter og varer 3 til 6 timer.^[3][4]

MDMA blev først udviklet i 1912 af Merck^[5] Det er med start i 1970'erne brugt til at forbedre psykoterapi og blev populært som et gadestof i 1980'erne.^[2][4] MDMA er almindeligvis forbundet med dansefester, raves og elektronisk dansemusik.^[6] Det kan være blandet med andre stoffer såsom efedrin, amfetamin og metamfetamin.^[2] I 2016 brugte omkring 21 millioner mennesker mellem 15 og 64 år ecstasy (0,3 % af verdens befolkning).^[7] Dette svarede stort set til procentdelen af mennesker, der bruger kokain eller andre amfetamin-lignende stoffer, men er lavere end for cannabis eller opioider.^[7] I USA i 2017 havde omkring 7 % af befolkningen brugt MDMA på et tidspunkt i deres liv, og 0,9 % havde brugt det inden for det sidste år.^[8]

Kortsigtede bivirkninger omfatter tænderskæren, sløret syn, svedtendens og hurtig hjerterytme,^[2] og længere tids brug kan også føre til afhængighed, hukommelsesproblemer, paranoia og søvnbesvær. Dødsfald er blevet rapporteret på grund af øget kropstemperatur og dehydrering. Efter brug føler folk sig ofte deprimerede og trætte.^[2] MDMA virker primært ved at øge aktiviteten af neurotransmittererne serotonin, dopamin og noradrenalin i dele af hjernen.^[2][4] Det tilhører stofgruppen substituerede amfetaminer og har stimulerende og hallucinogene virkninger.^[9][10]

MDMA er ulovligt i de fleste lande^[2][11] og har per 2018 ingen godkendte medicinske anvendelser.^[9][12] I USA er Food and Drug Administration i 2021 ved at vurdere stoffet til klinisk brug.^[13]

1. ^ ^{a b} Meyer JS (2013). "3,4-methylenedioxymethamphetamine (MDMA): current perspectives". Substance Abuse and Rehabilitation. 4: 83-99. doi:10.2147/SAR.S37258. ISSN 1179-8467. PMC 3931692. PMID 24648791.
2. ^ ^{a b c d e f g} Anderson L, red. (18. maj 2014). "MDMA". Drugs.com. Drugsite Trust. Arkiveret fra originalen 23. marts 2016. Hentet 30. marts 2016.
3. ^ Freye E (28. juli 2009). "Pharmacological Effects of MDMA in Man". Pharmacology and Abuse of Cocaine, Amphetamines, Ecstasy and Related Designer Drugs. Springer Netherlands. s. 151–160. doi:10.1007/978-90-481-2448-0_24. ISBN 978-90-481-2448-0.
4. ^ ^{a b c} "DrugFacts: MDMA (Ecstasy/Molly)". National Institute on Drug Abuse. februar 2016. Arkiveret fra originalen 23. marts 2016. Hentet 30. marts 2016.
5. ^ Freudenmann RW, Öxler F, Bernschneider-Reif S (august 2006). "The origin of MDMA (ecstasy) revisited: the true story reconstructed from the original documents" (PDF). Addiction. 101 (9): 1241-1245. doi:10.1111/j.1360-0443.2006.01511.x. PMID 16911722. Although MDMA was, in fact, first synthesized at Merck in 1912, it was not tested pharmacologically because it was only an unimportant precursor in a new synthesis for haemostatic substances.
6. ^ World Health Organization (2004). Neuroscience of Psychoactive Substance Use and Dependence. World Health Organization. s. 97–. ISBN 978-92-4-156235-5. Arkiveret fra originalen 28. april 2016.
7. ^ ^{a b} World Drug Report 2018 (PDF). United Nations. juni 2018. s. 7. ISBN 978-92-1-148304-8. Hentet 14. juli 2018.
8. ^ "MDMA (Ecstasy/Molly)". National Institute on Drug Abuse. Hentet 14. juli 2018.
9. ^ ^{a b} "Methylenedioxymethamphetamine (MDMA or 'Ecstasy')". EMCDDA. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction. Hentet 17. oktober 2014.
10. ^ Freye E (2009). Pharmacology and Abuse of Cocaine, Amphetamines, Ecstasy and Related Designer Drugs: A comprehensive review on their mode of action, treatment of abuse and intoxication (engelsk). Springer Science & Business Media. s. 147. ISBN 978-90-481-2448-0.
11. ^ Patel V (2010). Mental and neurological public health a global perspective (1st udgave). San Diego, CA: Academic Press/Elsevier. s. 57. ISBN 978-0-12-381527-9. Arkiveret fra originalen 10. september 2017.
12. ^ Philipps D (1. maj 2018). "Ecstasy as a Remedy for PTSD? You Probably Have Some Questions". The New York Times (engelsk). Hentet 14. juli 2018.
13. ^ Nuwer R (3. maj 2021). "A Psychedelic Drug Passes a Big Test for PTSD Treatment". The New York Times.